Robuste blomkålsboller

Billedresultat for blomkåls bolle

Jeg har før linket til nogle blomkåls boller, de her er lidt mere robuste og er lettere at bruge til at komme pålæg på osv. De er super lette og tager ikke mere end 40 minutter at lave.

Ingredienser 
1 stort blomkål
3 æg
2 spsk. loppefrøskaller
1/2 dl. hørfrø
1 tsk. salt

Sådan gør du:
1. Kom blomkålet i foodprocessoren og blend det groft eller Riv blomkålet på et rivejern (den grove side) og bland derefter alle ingredienserne til brødet i en skål. Rør godt rundt.
2. Fordel dem i klatter på en bageplade med bagepapir. De skal være ca. 1 cm. høje.
3. Bag dem i ca. 25 min. ved 150 grader, varmluft.

 

 

 

XOXO

Æblekompot med kanel

Æblekompot med kanel2

Jeg leder altid efter nye lækre opskrifter og her i dag faldt jeg over denne lækre kompot, den kan bruges som syltetøj på en grovbolle eller som topping på skyr eller bare som en lækker snack

Ingredienser:

700 g. æbler

0,5 dl. vand

2 spsk. sødemiddel (vælg stevia hvis muligt)

2 kanelstænger

evt. sukkerfri saft – jeg brugte fun stevia lime & guava

Fremgangsmåde:

Skræl æblerne og skær dem i både.

Tag evt. 2 æbler til side og skær i tern. Tilsæt først disse, når du har lavet grøden. Det smager godt med lidt æblestykker, som ikke er udkogte.

Kom dem i en gryde sammen med alle de andre ingredienser og kog under låg i ca. 15-20 min. – indtil du kan mose alle æblerne med en grydeske.

Fyld på glas og nyd dem!

 

Chokoladetrøfler med avocado

Foto: Signe Moesby Leth / Amillionmiless.com

opskrift: fundet på Costume

I know chokolade og avokado lyder som den mærkeligste Combi, men det giver den mest lækre konsistens! også smager de bare så godt.

 

Ingredienser

1 moden avocado

100 g mørk chokolade (helst 70 %)

1 spsk kokosolie

2 spsk kakaopulver

1/2 tsk vaniljepulver

1/6 tsk fint havsalt

Fremgangsmåde

Start med at smelte chokoladen i en lille kasserolle – vær meget forsigtig med ikke at brænde den på.

Når chokoladen er smeltet, kan du blande resten af ingredienserne (bortset fra avocadoen) i. Sørg for at røre det hele godt sammen.

Mos derefter avocadoen. Der må ikke være nogle klumper tilbage, så jeg

foretrækker at give den en hurtig tur i en blender eller minihakker.

Hæld chokoladeblandingen over i en skål og tilsæt avocadocremen. Rør det hele grundigt sammen og sæt blandingen på køl i cirka 30 minutter.

Efter 30 minutter i køleskabet burde chokoladen være så fast, at den er til at forme, men ellers så giv den et kvarter ekstra.

Brug en ske eller dine hænder til at forme 18 små kugler, og sæt dem derefter i køleskabet igen, så de kan blive helt faste.

Opbevar dem i køleskabet indtil servering, hvor de kan holde sig i et par dage.

Lækker Raw- kaffekage

Min kæreste er ældevild med kaffe desserter, så jeg blev nødt til at finde et sundt alternativ til ham. Denne her lækre opskrift fandt jeg på Woman.dk og den var en stor succes. Jeg er ikke selv så vild med kaffe men den her dessert er overraskende god

 

Indgredienser:

2 dl cashewnødder (usaltede)

1 dl mandler

5 dadler + 2 dadler ( til Moccacremen)

4 x 1 spsk kokosolie

1 tsk rå vanille ( eller vaniliesukker)

2 tsk instant kaffe

1 spsk ægte kakao pulver

 

Fremgangsmåde:

Daddel+Mandel Bund: Blend dadler og mandler sammen med 1 spsk kokosolie. Kom ned i en springform på ca 15 cm i diameter. Tryk det godt så det hænger sammen.

Cashewnød cremen: Blend cashewnødder med vanille, 2 spsk kokosolie, og 1 dl vand. Det skal virkelig blendes – så fint som muligt. Kom massen over nøddebunden.

Mocca/top laget : kom nu 2 dadler, 1 spsk kokosolie, kakaopulver og kaffe i. Blend helt fint og slut af med mokkalaget oven på cashew cremen. Stil på køl og lad den stå 4-6 timer inden servering. Pynt evt med lidt nødder, kaffe og chokolade.

Lækker og sund Raw brownie

Jeg er blevet stor fan af at lave nogle desserter også søde dem med dadler da jeg synes det giver en super lækker smag, jeg har derfor støvsuget nettet tørt for opskrifter og faldt over denne her som jeg så har tilpasset lidt til mit eget behov

Ingredienserne:

  • 1 dl. Mandler
  • 1 dl.valnødder
  • ca. 150 g friske dadler uden sten
  • 3 spsk rå kakaopulver
  • ca. 3 spsk vand
  • 2 spsk olie – gerne kokosolie
  • lidt salt

Fremgangsmåde:

Start med at blende alle nødderne. Hvis du har en sej blender tager du alle sammen, ellers så tag dem lidt af gangen. Kom resten af ingredienserne i blenderen, undtagen vandet. Blend og tilsæt vandet lidt efter lidt. Massen skal være tyk og ensartet, gerne med lidt nøddestykker i.

  1. Beklæd en lille form med madfilm og kom kakaomassen ud heri. Bred den godt ud og tryk den sammen. Resterne af madfilmen (den som er ud over siderne) vippes ind over kagen og lukkes godt. Kom kagen i køleskabt i 3-4 timer eller i fryseren i 1 time.
  2. Server den i små bidder, drysset med nødder, kokos, kakaopulver, kakaonibs, bær eller hvad du syntes.
  3. Opbevar browniebidderne i køleskabet i en luftætboks.